Så kommer du forbi i september, vil du se høsten foregå med håndkraft præcist på samme facon som for flere hundrede år tilbage.
Området er i øvrigt på Unescos verdensarvsliste.
Viosinho [vio-sin-jo] En sort, der stort set kun bruges i det nordøstlige Portugal. Den står sjældent alene, og bliver ofte brugt i blends. Viosinho bidrager med kraft, tannin samt blomst og stenfrugt. Disse bliver ofte beskrevet som noter af abrikos og fersken. Dertil kommer, at sorten er svær at dyrke. Den giver et lille udbytte, modner tidligt og så producerer den små druer, som har let til råd. Så selv om druen giver fantastiske vine, så dyrkes den kun i små mængder i regionen.
Gouveio [gu-væj-o] Denne drue findes efterhånden over det meste af Portugal, selvom den oftest ses i Douro og Alentejo. Den bliver, ligesom Viosinho, mest brugt i blends især i produktionen af de tørre hvide portvine. Den kendetegn er en udpræget frisk karakter med citrusnoter, anisfrø og pæn portion tannin. Den modner tidligt, giver gode kvantiteter men er følsom over for svampesygdomme. Derfor trives den bedst i varme, tørre og godt ventilerede områder.
De to druesorter kommer fra mere end 80 år gamle stokke! Når druerne ankommer til vineriet bliver de selekteret i hånden og derefter presset i hele klaser. Gæring og lagring foregår på franske og ungarske fade, hvor vinen ligger i 9 mdr. (35% nye fade) sur lie med omrøring (battonage) hver anden uge.
Hele tre winemakers har haft fingrene i Mirabilis. Deres idé er at producere en tophvidvin med tankerne på stor hvid Bourgogne.
Flot og strålende farve af grønne- og citrusfarvede nuancer. Kompleks duft med mange spændende dufte, bl.a. vanilje, eksotiske frugter, nellike og lidt lakridsrod. Kraftfuld, solid, komplet og kompleks hvidvin med en med lang dvælende eftersmag. Det er en seriøs og gennemarbejdet hvidvin, der nok vil overraske de fleste vindrikkere, som ellers forbinder Douro med portvine og kraftfulde rødvine.