THE MONKEY IS IN THE HOUSE
Klassisk Gin med 47 % og produceret af ikke mindre end 47 botanicals. En kraftig og intens gin med en kæmpe smagspalette.
Med så lang en ingrediensliste kan man frygte, at mange nuancer går tabt i helheden. Heldigvis er det ikke tilfældet, men Monkey 47 er en intens og aromatisk oplevelse med fuld power. Næse og smagsløg er i den grad på overarbejde ved mødet med den lille abe.
Næsen er fyldt med enebær og citron som man kender det fra mange andre gin, men dernæst fyldes næsen med blomsternoter fra lavendel og hibiscus og en anelse jasmin, samt et væld af urter i en flot harmoni.
På paletten er Monkey 47 et smagsinferno, voldsomt, intenst og nærmest ude af kontrol først, men magien får det hele til at spille flot sammen til slut alligevel. Munden fyldes med blomster- og citrusnoter og et flot touch af enebær helt perfekt afstemt. Det er om noget en gin der har en holdning og en tilstedeværelse og alle bør smage den mindst en gang for unikt det er det