Vingården Quinta de Ervamoira ligger i Douro Superior, og vinmarkerne udgør 150 ha. af de i alt 200 ha., som ejendommen består af. Resten af arealet består af frugttræer og buske. Her tillader de gunstige klimatiske forhold at producere vine af meget høj kvalitet. Ervamoira var i øvrigt den første Quinta i Douro området, som efter mange års forsøg gik over til at have separate marker med kun en bestemt drue pr. mark tilpasset jordbunden og klimaet. Da Ramos Pintos 10 år gamle portvin udelukkende kommer derfra, er det en såkaldt Single Quinta Port, noget som er sjældent for en 10 års Tawny Port.
Ramos Pinto Tawny 10 år – RP10 Port
329,00 Kr.
Ramos Pintos 10 Years Tawny Port har en smuk lys, orange farve med grønligt skær. I duften er den meget åben med umiddelbare frugtrige toner og en vidunderlig nøddeagtig bouquet. Smagen er sødmefyldt og fantastisk aromatisk med toner af tørre frugter, figner, mandler og svesker. Den vil egne sig fint som aperitif (en smule afkølet) eller sammen med desserter med røde eller tørrede frugter. Adskillige udmærkelser har bekræftet denne 10 år Tawny Ports kvalitet.
Pt. ikke på lager