Daou Chardonnay, California
I begyndelsen af 1980’erne flyttede Daniel og George til USA, hvor de startede et computerfirma, langt fra vinstokke og terroir. Det var først i 1998, da brødrene solgte firmaet, at en den gamle drøm med rødder i Frankrig tog overhånd: Det var på tide at åbne et vinhus. Brødrene ledte efter det bedste terroir for Cabernet Sauvignonog fandt DAOU Mountain – et bjerg, som den russiske ønolog André Tchelistcheff havde kaldt en juvel årtier forinden. I årene efter forbudstiden i USA, var han én af landets mest indflydelsesrige winemakers, så det var noget, brødrene tog seriøst. De købte derfor det gamle Hoffman Mountain Ranch, som havde produceret gode vine med hjælp fra netop Tchelistcheff og satte det i stand.
På bjerget fandt de samme jord som i Saint-Émilion med kalksten og kalkholdig ler – oplagt til Cabernet Sauvignon og andre Bordeaux sorter. Bjerget har skrænter med op til 56% hældning og bliver kølet ned af det nærliggende Stillehav. Brødrene sætter på ægte amerikansk vis ikke deres lys under en skæppe og kalder klimaet det bedste i hele verden for Bordeaux-sorter og Cabernet Sauvignon. Også altså også bedre end Bordeaux.
Intenst og herligt velduftende, fadlagret Chardonnay skamløst lokkende aromaer af pære, kaprifolier, Granny Smith-æble, røget egetræ og ristet brioche toast. Du får også lidt hint af ananas, vaniljecreme, hasselnødder og ingefær. Allerede nu ved du, at dette er en topvin. En vellystig, saftig fylde viser smag af citronmarengs, ananas, ristede mandler og honningmelon med subtile noter af muskatnød, bagte æbler og nektariner med en rig og silkeblød tekstur. En fyldig Chardonnay der viser, hvorfor mange elsker, når den bliver fadlagret.