Gravello på Magnum – vi siger KÆMPE JA TAK
Gravello
Fordelingen lyder på 60% Gaglioppo og 40% Cabernet Sauvignon.
Druerne høstes i løbet af de første 10 dage i oktober, og gennemgår en maceration, dvs. udblødning, i 15 dage i hvor de ligger i rustfrie ståltanke der er har kontrollerede temperaturforhold. Herefter lagrer vinen i 12 mdr. på Allier træfade inden den tappes og lagrer videre på flaske i 6 måneder før den er endelig klar til at komme fra vinhuset. Den kan med fordel gemmes og den optimale smag vil opnås efter 5 år.
Gravello har en rubinrød og klar farve med mange violette reflekser. Kompleks duft med undertoner af modne sort og røde bær, krydrede toner og grillede urter. Den er saftig og fyldige smag fylder munden med toner af både lakrids, friskkværnet peber, nelliker og kaffes, i flot symbiose med de veltrimmede tanniner.
Dette er en vin med en fremragende struktur og en yderst elegant finish. Gravello går rigtig godt i spænd med til rødt kød, lam, fjerkræ, krydrede retter og oste.
Vinhuset
Velkommen til det solrige Syditalien, nærmere bestemt det charmerende og til tider oversete Calabrien. Området former Italiens støvlespids. Her er nu ikke kun vindhekse, får, geder, kvinder på æsler og mafiafolk klædt i sort! Tempoet, levestandarden og livet som sådan er ganske vist meget anderledes end i det nordlige Italien. Men man falder pladask for denne region med det uspolerede hav, de fantastiske strande, den uberørte natur, de mange seværdigheder og det skønne folkelige køkken.
Regionen er vel nok Italiens fattigste provins, og selv om der er en smule kemisk industri, så er det primært landbruget (oliven, figner, kastanjer, grøntsager, citrusprodukter, vin osv.), der bidrager mest til økonomien i regionen. Derfor har mange traditionelt søgt lykken i det nordlige Italien eller immigreret til Argentina og USA.
90 % af al vinen fra Calabrien er rødvin, og selv om man officielt har udnævnt 12 regioner i Calabrien til at producere vin af særlig høj kvalitet, så er det kun ca. 5 %, der bliver solgt som deciderede DOC-vine. En del af forklaringen ligger blandet andet i, at størstedelen af vinen bliver solgt til store vinfirmaer i det nordlige Italien, som bruger vinene i deres blends. Selvom vinproduktionen i Calabrien er ældgammel, har områdets ry historisk set været svingende. Klimaet er dog ideelt til vindyrkning, og der er gode lokale druesorter at udnytte. En forklaring kan derfor også bunde i, at man ikke har besiddet nok know-how til at udnytte ressourcerne. Og i forlængelse heraf, at man simpelthen ikke har kunnet tiltrække eksperterne.
Librandi
Familien Librandi er et af Calabriens absolutte top-huse. Det er i dag fjerde generation, der kæmper en brav kamp for at modbevise Calabriens forbandelse. De holder til i den lille by, Ciro Marina, som ligger ved den ioniske kyst. Firmaets historie begyndte i 1950´erne, hvor Antonio Librandi begyndte at producere og tappe egne vine. Sammen med sin bror, Nicodemo, har de kørt et succesfuldt parløb indtil Antonio døde i 2012. Sønnerne, Raffaele og Paolo, er sammen med flere andre familiemedlemmer blevet involveret i både produktion, markedsføring og salg. Raffaele står for det daglige arbejde i vineriet, Paolo står for markerne, høsten samt vinifikationen og Nicodemo ser dem begge over skulderen!
Librandis filosofi har de selv kogt ned til: ”Fremtiden for vores vine afhænger af vores evne til at smelte tradition med innovation, uden at den ene overvinder den anden”