Hunter & Laing – Independant Bottler.
Denne lækre dram kommer fra Highland destilleriet Macduff og har modnet i et vinfad i 12 år. Macduff er tappet af Hunter & Laing, som en del af deres Hepburn’s Choice serie, en serie der er opkaldt efter William Hepburn, passioneret whisky entusiast og bedstefar til Stewart Laing, CEO for Hunter Laing & Co.
Macduff destilleriet går for mange nok en smule under radaren, når man bevæger sig igennem højlandet, men de laver fremragende, område tro whisky. De er i dag ejet af Bacardi gruppen og er et af de “nyere” destillerier i højlandet, tæt på grænsen til Speyside, grundlagt i 1960.