Domaine Phillippe Bouzereau – Meursault, Bourgogne.
Familien Bouzereau i Meursault (Côte de Beaune) har dyrket vin i området i ni generationer siden 1700-tallet. I 1995 købte Philippe Bouzereau det berømte Château de Cîteaux og samlede sine aktiviteter med vindyrkning og produktion på slottet. I 2006, efter endt vinstudie i Beaune og nogle års praktisk erfaring med vin i Beaujolais, Australien og New Zealand, overtog sønnen (som også hedder Philippe) firmaet med de dengang 16 ha. vinmarker, hovedsageligt beliggende i Meursault men også lidt i nabokommunerne.
I 2015 gik Philippe Bouzereau over til en økologisk dyrkning på de i dag 18 ha. vinmarker. Samtidig er Philippes bror, Charles Bouzereau, blevet ansat i familiefirmaet, for som Philippe siger: “Alene går man hurtigt, når man er to, når man længere!”
Meursault:
Med Meursault kommunen i det sydlige Côte de Beaune starter området for Bourgognes absolutte tophvidvine. Sammen med nabodistrikterne Puligny-Montrachet og Chassagne-Montrachet producerer man her nogle af de mest kraftfulde og komplekse vine på Chardonnay.
Marken Perrieres høre blandt de aller bedste og fineste marker i Meursault, den har status som 1 cru mark, da der ikke findes marker med grand cru status i Meursault, hvilket der nok burde laves om på.