Vina Errazuriz – Aconcagua Valley, Chile.
Vinedo Chadwick. Chadwick 2010 har en intens næse med toner af vilde bær, mørk bitter chokolade, solbær, sort the og friske krydderurter som alt sammen springer op af glasset i en flot harmoni. Alene i næsen kan man fornemme storheden. I munden er vinen afrundet men med godt bid fra tanninerne som stadig er flot præsent og i finishen er symbiosen mellem frugt, urter og tobak helt uovertruffen. Vinen har en balance som sjældent ses, og det er virkelig en stor oplevelse for en hver vinglad gane – det er intet tilfælde at Vinedo Chadwick anses for at være Sydamerikas bedste vin
Vina Errazuriz.
Viña Errazuriz blev grundlagt i 1870 af Don Maximiano, da denne købte et stykke goldt jord i Aconcagua-dalen. Hårdt arbejde, store visioner, løbende investeringer og sund fornuft har resulteret i, hvad man uden at rødme kan betegne som en verdensklassemark.
I dag ejer Viña Errazuriz 350 ha vinmarker med en produktion på over 4 millioner flasker årligt, hvoraf 90% eksporteres. Viña Errazuriz’ øverste chef er nu den dynamiske Eduardo Chadwick, som er femte generation efter grundlæggeren Don Maximiano.