Hatt et Söner Grande Cuvée Rose er lavet på 85 %Chardonnay fra Premier Cru Bergeres-les-Vertus og 15% Pinot Noir. Som altid for Hatt et Söner har kun det første pres været anvendt, og der er ingen malolaktisk gæring blevet udført, hvilket resulterer i god syre og fremragende lagrings potentiale.
Næsen er en delikat blanding af røde bær samt en gylden note fra den autolytiske lagring på flaske med gæren. I ganen er mussen frisk og elegant, med lette røde undertoner. Rosé champagne fra Cote de Blanc er ofte elegante og med et fantastisk lagrings potentiale, og denne skønne Rose fra Hatt et Söner er ingen undtagelse! Den vil kun udvikle sig flot over de næste 10-15 år, men den smager allerede himmelsk nu!
Hatt et Söner
HATT et SÖNER blev etableret i 2011 i et samarbejde mellem den franske familie Vallois og den svenske familie Ruscon. Husets historie går dog tilbage til 1865, da familien Vallois plantede sine første vinstokke i Côte de Blancs. Direkte i hjertet af Champagne-distriktet. Idag er Hatt et Söner ydermere delvis dansk ejet også.
I 1982 krydsede to driftige familiers veje hinanden, da Joseph Ruscon deltog i en blindsmagning af Champagner i byen Annecy i de franske alper og blev særligt begejstret for Vallois-familiens champagner. Han bestilte et stort antal flasker, og et langt og nært venskab mellem de to familier var født.
Ruscon-familien har sin egen stolte historie med handel med vin og luksusvarer. Blandt andet har Ruscon-familien med base i Schweiz i flere generationer leveret hatte til de store modehuse i Paris, deraf navnet på det nye champagnehus.