Skog fra Mackmyra er en elegant svensk singlemalt med intense frugtige fadtoner og smag fra fade som har indeholdet tyttebær og blåbær. Duften er en bærkompot med krydrede fadnoter. Eftersmagen er lang og fuld af bærnoter, krydret med bløde fadnoter.
Mackmyra Destilleriet, som ligger ca. 1 times kørsel nord for Stockholm, blev startet i 1999. Fire unge ingeniørstuderende satte sig for at producere whisky i Sverige. Den gode idé opstod under en skiferie i Sälen – i dag er der ingen af dem, der kan huske, hvem der fik idéen, men realiseret blev den.
Det viste sig, at Sverige var det perfekte sted at starte et whiskydestilleri. Sverige er det største enkeltstående whiskymarked i verden, hvis man deler de største markeder op i stater. Svenskerne er og var vilde med Mackmyra – også da de i begyndelsen lavede Preludium aftapninger (Preludium betyder forspil, og det var da heller ikke færdig whisky). Da Mackmyra blev listet på Systembolaget, lå folk i kø udenfor om natten for at købe den, og man skrev i aviserne, at sidst dette var sket i Sverige, var da en popgruppe ved navn Beatles havde gæstet nationen…
Siden da er Mackmyra blevet voksen, og i dag er det et rigtigt destilleri på højde med de førende skotske, både hvad kapacitet og kvalitet angår.
Et udpluk af de flotte milepæle, Mackmyra allerede har opnået i løbet af sin korte historik:
Kåret i 2012 som Europas Bedste Destilleri ved International Wine and Spirits Competition – alle kategorier. En titel vores Calvadoshus Christian Drouin overtog i 2013…
Kåret i 2012 som Europas Bedste Destilleri af Wizards of Whisky.
Brukswhisky kåret ved IWSC 2010 til klassens bedste unge whisky.
First Edition vandt guld ved IWSC 201