Ca del Baio – Barbaresco, Piemonte.
Barbaresco Vallegrande er lavet på Nebbiolo druer fra marken af samme navn nær landsbyen Treiso. På den 3h.’s store parcel familien Grasso ejer, er vinstokkene plantet i 1971, 1985 og 2000. Generelt bliver druerne på Vallegrande høstet ret sent (slutningen af september til midt i oktober), da marken vender mod vest og udsættes ofte for store temperaturforskelle. Det giver et langt modningsforløb og derfor mere koncentrerede og aromatiske vine. Samtidig giver de ældre vinstokke en god koncentration og i øvrigt fremragende resultater i tørre årgange, hvor yngre vinstokke lider af manglen på vand. Gæringen foregår på tank og vinen bliver derefter modnet i 24 mdr. på store fade af slavonsk eg og desuden 6 mdr, efter aftapningen.